Nyheder

Published on oktober 2nd, 2025 | by Claus Holm

0

Sidste år med LUNA

Min rejse med LUNA, regionernes afregnings- og administrationssystem til praksissektoren, fortsatte i 2025, men nærmer sig nu sin afslutning ved årets udgang.

Det, som startede med knap et års kontrakt på det hedengangne Praksys program, hvor Region Hovedstaden havde projektledelsen, fortsatte altså ind i sit 6. år på LUNA, som blev afløseren for Notus.

LUNA udspringer fra en løsning, som Region Midtjylland havde sideløbende med Notus og de foregående fem år har i hovedtræk handlet om, at

  • Identificere og udvikle funktionalitet til, at LUNA kunne benyttes i alle fem regioner
  • Migrering fra Notus til LUNA af regningsbehandling og udbetalingsflows
  • Migrering fra Notus til LUNA af yderadministration excl. almen lægerne
  • Udvikling af snitflade mellem LUNA og Sygesikring, som er kommunernes del af den oprindelige løsning
  • Udvikling af utallige integrationer til eksterne parter, fx Sundheddk, Danmarks Statistik, Digital Post, eIndkomst, NemKonto etc.
  • Migrering fra Notus til LUNA af yderadministration på almen lægerne og samtidig ibrugtagning af snitfladen mellem LUNA Regional / LUNA Kommunal / Sygesikring

Slutningen af 2024 og 2025 indtil i dag har overvejende handlet om at få hele platformen opgraderet og fjernet en del tekniske gæld, som vi oprindeligt accepterede for hurtigt at migrere fra Notus til LUNA.

Platformsopgraderingen omfatter bl.a.

  • Opgradering fra Java 8 til Java 21 og derigennem introduktion af Unit Test og derfor også ændrede standarder for opbygning af koden
  • Nødvendigt udskiftning af GUI frameworket og derigennem modernisering samt ensretning af brugergrænsefladen
  • Udskiftning af IBM’s WAS til Wildfly (tidl. kendt som JBoss)
  • Opgradering fra Red Hat 7 til 9 og derfor også udskiftning af servere

Siden årsskiftet har jeg oplært tre tekniske testere fra Region Midtjyllands afdeling Test & Koordinering sideløbende med fortsat at være Test- og Release manager på løsningen. I efteråret skal jeg lave overdragelse til en nyansat Test manager på LUNA, hvorefter jeg skal på jagt efter den næste freelance opgave, når min kontrakt udløber 31.12.2025.

Hvor næste kapitel skal ske, står lige nu hen i det uvisse, men det får helt sikkert noget at gøre med test og kvalitetssikring!


About the Author



Comments are closed.

Back to Top ↑
  • Kort om Holm IT

    Holm IT hjælper kunder og deres leverandører til succes, når de tager nye IT systemer i brug eller laver ændringer til eksisterende løsninger.

    Ring på: 22 48 24 68

  • Holm IT støtter

  • hus forbi
  • Find mig her

    twitterfacebooklinkedin

UA-39534610-1