Sidste driftsdøgn på Pension Danmark hos ATP
Det sidste driftsdøgn er i gang og de allersidste forberedelser til konverteringen af Pension Danmarks kunder og konti foregår i disse timer lørdag formiddag.
Søndag, den 26. oktober 2014 kl. 06.00 starter vi de første jobs, som skal flytte 885.000 personer og deres policer/opsparinger samt 70.000 virksomheder og deres overenskomster fra Edlund platformen hos ATP til F2100 platformen hos FDC. Derudover flytter vi også ca. 4,5 mio. scannede ind- og udgående dokumenter.
Hvis alt følger planen afleverer vi de sidste data til FDC sidst på eftermiddagen på tirsdag, den 28. oktober 2014. Derefter følger et stort arbejde for aktuarerne resten af ugen med at afstemme både antal og beløb, så Pension Danmark kan åbne for sagsbehandlingen på deres nye system mandag, den 3. november 2014.